På gulvet sad jeg, flettede mine fletninger. Tænkte på synopsen som lå på min seng i form af min laptop, synopsen som ingen vegne kom. Det gjorde det løfte om indmeldelse i det nye fitnesscenter heller ikke. Intet kommer nogen vegne, og jeg siger til mig selv at sådan skal det være nogen gange. Men sådan er det efterhånden hele tiden med mig. Det er også helt okay, sådan er jeg måske bare.
Har hørt Fastpoholmen hele dagen. Sådan er det, ja. Faktisk er det det eneste jeg har fortaget mig, men jeg har hygget mig med det.

Enjoy <3